Vores autocampere

Vi startede med at køre autocamper i februar 2007. Vi boede i Tyskland og priserne i Tyskland er "hyggeligere" end i DK  :) 


Vores første AC var en del integreret Roller Team Granduca Garage P.   Dette er et Italiensk mærke.  Vi var engelig tilfredse med vognen da madressen i sengen blev udskiftet til en væsentlig bedre. Dog var skuffelsen stor da vi kørte på vægten med den efter en ferietur.
Vi havde Hanne's yngste søn med, 3 cykler, og oppakning til 4 ugers ferie. Vægten var total lige over 4000 kg.
Så skulle alt på slanke kur. Ud med alt vi havde i vognen og så på vægten. Vi havde 325 kg i frivægt op til de 3500 kg.
Da denne vogn var umulig at holder under 3500 kg, når vi var 4 personer afsted, var gode råd dyre. Vi havde denne vogn i 1½ år. 

Vi tog på udstilling i Bruselles og så på nye autocampere. Denne udstilling var lige efter den store messe i Düsseldorf, så alle nyheder var til stede. 
Da vi havde set hele udstillingen kom vi i snak med Frankias tidligere designchef Huan. Han fortalte at vores ønske om en AC på max 3500 kg hel integreret og plads til 4 personer , ikke var muligt. 
Vi sad på det tidspunkt i udstillingen i en stor Frankia, som vejede 4500 kg total. Vores "problem" var at Hanne ikke havde stort kørekort, og jeg ville ikke være bundet af at skulle køre altid.
Huan fortalte at Frankia netop havde solgt en vogn som den vi sad i til en køreskole i Nürnberg, og at det kun tog 14 dage at få et C1 - kørekort.
Den skulle vi lige tænke over, så nu var det til til et stykke chokolade og en Cola. 

Vi havde forinden vi kørte på udstilling, set en stor dejlig Pilote, som Hanne var faldet for.
Vi fik en snak og Hanne sagde: "Så tager jeg sku da bare det C1 kørekort, selvom det skal foregå på tysk, hvor svært kan det være."
Vores fælles tanke var derfor nu, ud af døren og tilbage til den tyske forhandler og se om han stadig han den dejlige Pilote.


Vi landede hos forhandleren midt om natten og Piloten stod der stadig - Den var så sat 10.000 € ned, da den nye 09 model var lige på trapperne.
Forretningen åbnede kl 10 og der stod vi klar til at snakke med chefen. Vi sagde at vi netop er tilbage fra udstilling i Belgien og at vi kunne være interesseret i den Pilote han havde stående. Selvfølgelig mod at vores Granduca indgik i handlen. 
Vi fik et tilbud vi ikke kunne sige nej til og skrev under med det samme. 1 uges ventetid og vognen var klar med det udstyr vi havde bestilt ekstra.

Vognen var en Pilote Explorateur 830 LG. 
Belært af tidligere erfaring med vægt, kørte vi den hen til nærmeste vægt og så at vi havde 860 kg frivægt på denne 5 tons vogn efter at ekstra udstyret var monteret.
Vi havde denne vogn indtil november 2016.  8 dejlige år med denne skønne vogn.



Vores feriemulgheder ændrede sig drastisk, da Hanne stoppede med at arbejde. Dette gjorde at vi kørte til Middelhavet (Antibes) og Lido de Jesolo flere gange om året af 3-5 ugers varighed. Vi lå oftest på samme plads og slog lejr. Cyklede rundt og så det vi kunne se inden for cykel radius. Skulle vi længere væk, var det med bus eller tog. Det sidste år med Piloten, savnede vi en bil for at kunne køre ture til de små hyggelige franske og italienske steder. 
Netop hjemvendt fra 7 ugers sommerferie i Antibes og Italien, ringede Hannes yngste søn og spurgte om vi ville med en tur til Gardasøen. De ville køre selv og ligge i telt, men så havde de os som en form for sikkerhed. 
Vi havde meget svært ved at sige nej, så afsted igen i 2 uger med de unge mennesker. 
På vejen hjem, sagde jeg til Hanne at det egentligt var fjollet med dette store AC, når vi var bundet af at kun kunne komme rundt på cykler og bud/tog. Vores gamle personbil, stod for udskiftning (15 år og 300.000 + km). Jeg foreslog at sælge AC, købe ny mindre bil og en campingvogn.
Hannes første bemærkning var: "Jeg sælger ikke vores dejlige camper". Ugen efter gik en el-del i stykker på den gamle Audi, så Hanne sagde. Nu kører vi ud og kigger på campingvogn og ny bil.
Det endte med vi fik en fornuftig pris for autocamperen hos en forhandler, som solgte os en Hymer campingvogn i stedet. Resten af pengene gik til køb af en ny Audi Q3. 


Vi flyttede fra Tyskland til Spanien og tog bil og CV med herned. Jeg sagde til Hanne at skulle vi engang have en autocamper igen skulle det være en Van model, indrettet som den Poessl vi engang testede for bladet Pro Mobil.

Herefter kørte vi Campingvogn i 3 år, hvorefter den blev solgt og vi købte vores nuværende Benimar Benivan 165. Den er indrettet som vi ønsker det. 2 langsgående enkeltsenge, fornuftigt stort bad og kun 5.99 meter. 480 kg lastevægt efter en tur på vægten.
Vi valgte denne model ud for indretning, samt det udstyr den er monteret med fra fabrikken.

Der er diesel luft og vand varmer. Kompressor køleskab, radio med bak kamera. Vognen fik vi leveret med anhængertræk til cykelholderen. 
Vi har siden hen fået monteret ekstra 100 A batteri, så der er 2 stk i bodelen, 2000 watt inverter til kapsel kaffemaskinen mm, et hav af USB ladestik, ekstra strømudtag, Truma Inet box til fjernbetjening af varme systemet, ekstra hylder i skabene mm.
Se evt mere på vores Benimar blog 
https://voresbenimar.blogspot.com/

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes